Kristne - alle som én - jubler

2. PÅSKEDAG: Hvad kan man andet end - her 2. påskedag - at glæde sig over, at Jesus' tid på jorden kunne få betydning for både dig og mig i dag? I dag skal vi glæde os sammen med Martin Luther og hans salme om Guds arbejde for at frelse os.

Af Stefan Vase

Vi slutter med en utraditionel salme i forhold til påskens normale repertoire. Men siden jeg hørte og sang med på den første gang, har "Nu fryde sig hver kristen mand" været i stand til bedre end nogen anden salme at indkapsle - for mig - Guds arbejde med at nå menneskeheden; et arbejde, som kulminerede ved Jesus' opstandelse Påskedag.

Salmen er blevet kendt som en salme, som bedre end nogen anden satte ord på Luthers bevæggrunde for sit reformationsarbejde. Nogle mener endog, at det er Reformationssalmen - dog i skarp konkurrence med Vor Gud, han er så fast en borg...

At dømme efter datidens forhold sagde katolikkernes reaktion på salmen også ganske meget om den sprængkraft, som salmen rummer - og om nødvendigheden af Luther opgør med den katolske kirke:

Det er en "frygtelig, skurkagtig, gudløs og djævelsk salme".

Katolikkerne var fortørnede eller misundelige over, at salmen spredte sig og vandt indpas med en utrolig fart - efter datidens forhold - over hele Tyskland.

Luther forsynede salmen med dette forord:

En takkesang
for Guds store velgerninger,
som han har vist os i Kristus

I den første protestantiske salmebog, Achtliederbuch, som udkom i 1524, blev salmen forsynet med denne introduktion:

En kristelig sang af doktor Martin Luther
- om Guds uudsigelige nåde og om den rette tro.

Katolikkerne var ikke i stand til at formidle en Gud, som var nådig og kærlig. Luther mødte som munk og som katolsk lærd kun billeder af en streng og dømmende Gud.

Salmen kan synges og læses som et indblik i den troskrise, som Luther oplevede: fra sin jagt på en nåde og kærlig Gud til det endelige brud med Den katolske kirke og friheden i Jesus. Eksempelvis i vers to skriver Luther:

I Djævlens fængsel var jeg sat,
jeg var fordømt til døde,
min synd mig knuged dag og nat
med megen angst og møde;
jeg altid dybere sank ned,
der var ej vej til salighed,
i synden var jeg fangen.

Og i syvende vers skriver Luther om forsoningen:

Nu siger han: Kom hid til mig,
tag evigt liv til gave!
Jeg led den bitre død for dig,
at du den arv skal have;
nu er jeg din, og du er min,
min bolig skal og være din,
os skal ej Fjenden skille.

Luther skrev en meget provokerende og udfordrende salme. Men i tidens løb er meget af den "vildskab" forsvundet gennem de forskellige danske oversættelser. Den danske teolog og Luther-specialist, Finn B. Andersen, har eksempelvis oversat vers syv således - og derved genfundet en del af Luthers "vildskab"/kant:

(en ikke sangbar udgave)
Han talte til mig: Hold dig nær til mig,
så skal det nu lykkes for dig.
Jeg giver mig selv helt for dig
og går i kamp for dig.
For jeg er din og du er min,
og hvor jeg er, skal du være.
Fjenden skal ikke skille os ad.