Juletraditioner er bras - jul er det hver eneste dag

I 200-året for Søren Kierkegaards fødsel er det meget naturligt også at fejre “Jul med Kierkegaard”. Men…

Hvis Søren Kierkegaard så, hvordan vi fejrer jul i dag, ville han rotere i sin grav - og skrive et harmdirrende - eller satirisk - læserbrev i næste dags morgenavis.
Et godt eksempel på, hvordan Søren Kierkegaard spider datidens - og nutidens - juletraditioner.

Af Stefan Vase

Søren Kierkegaard var/er kendt som samfunds- og normrevser. Ganske få spidser i samfundet (politikere, biskopper, præster og debattører) på Søren Kierkegaards tid kunne dukke sig for filosoffens skarpe pen:

Sjællands J. P. Biskop Mynster var et af Kierkegaards yndlingsofre:

“Biskop Mynsters prædiken tilslører, fortoner, fortier, udelader noget af det mest afgørende i kristendommen.”

Præsterne også:

“Vogt jer for præsterne! For alt: vogt dig for præsterne!”

Og selv kirken:

“Forskellen mellem teatret og kirken er hovedsageligt den, at teatret ærligt og redeligt står ved, hvad det er; kirken derimod er et teater, der på alle måder uredeligt søger at skjule, hvad den er.”

Julen er … det værste...
Søren Kierkegaard kæmpede for at skille skidt for sig og snot for sig. Sådan også med julen. Og hvis du har din jul kær, må du hellere stoppe her…

Det lader til, at julefejringen på Kierkegaards tid ikke er meget anderledes fra julefejringen på vores tid. Søren Kierkegaard værdsatte den første jul - Jesu fødsel - og forstod at forkynde julens betydning for den kristne, så det var til at forstå.

Men juletraditionerne var “hedenskab”, julefesten var “kætteri”, og glansbillederne af “Jesus-barnet” i krybben tog opmærksomheden fra det, som var Jesus ærinde: efterfølgelse.

Kierkegaard bøjer sig for juleevangeliet
Men bedst som man troede, at Kierkegaard slet ikke kunne finde noget positivt ved julen - og måske endda helst havde været det foruden. Ja, så kan man finde flere steder, hvor Kierkegaard glæder sig over julen. Et sted i sine journalister reflekterer Søren Kierkegaard over dette afsnit i juleevangeliet:

I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.«

Om det skriver Søren Kierkegaard:

"‘Idag er Jer en Frelser født’ – men det var nat, da han blev født. Dét billede står til evig tid: Nat må det være – og dag bliver det midt i natten, når Frelseren fødes. ‘Idag’: Det er en evig tidsangivelse, ligesom når Gud siger: ‘idag’, og ligesom de bøger, der udkommer i dette år. Det gentages fra slægt til slægt, for millioner... Hver gang en i sandhed bliver kristen hedder det: ‘I dag er dig en frelser født’."

På Giraffens juleside vil du frem til den 24. december kunne finde i alt seks citater fra Kierkegaard om julen. Så hold godt øje - og bliv provokeret!