Julesalmen, som alle kan (til hudløshed)

For nogle er julesalmen “Et barn er født i Betlehem” trættende. For andre er det måske den eneste julesalme, de rigtigt kender og kan synge med på. Meningerne om “Et barn er født i Betlehem” er delte. Men sikkert er det, at det er en stærkt katolsk salme, som slap igennem reformationens filter - fordi den var så værdsat...

Af Stefan Vase

Et barn er født i Betlehem
Thi glæde sig Jerusalem!
Halleluja, halleluja!

Dét er en salme, som er lige så velkendt som indledningen til juleevangeliet (Og det skete i de dage…). Og det er en salme, som er sunget i generation efter generation.

De ældste eksisterende afskrifter af den stammer fra 1300-tallet. Nemlig i form af krybbesangen “Puer natus in Betlehem”, som slet og ret betyder “Et barn er født i Betlehem”. Op til 15 vers er kendt: Versene genfortalte begivenhederne omkring Jesu fødsel. Derfor blev den også brugt til sang omkring krybbespil, deraf prædikatet krybbesang.

Reformatorernes godkendelse
Da reformatorerne i starten af 1500-tallet skulle vurdere, hvad der skulle med ind i den protestantiske kirke, var “Puer natus in Betlehem” svær at komme uden om. Den var meget populær og ville fungere godt i den nye gudstjenesteform, hvor salmesang på modersmålet udgjorde og stadig udgør en markant del af gudstjenesten. I 1544 blev den oversat til dansk og året efter til tysk. I de første godt 150 år stod den danske oversættelse og den latinske original side om side og blev brugt som vekselsang mellem præst og menighed. Men fra og med Kingos salmebog fra 1699 var kun den danske tekst med.

Grundtvigs fingeraftryk
Juledag offentliggjorde Grundtvig sin bearbejdning af salmen og forsynede den med to rammende “kommentarer”. En overskrift: “Jule-sang for christne Børn”. Og som en fodnote: “Det er godt at være Barn om Julen”.

Og det var to meget passende kommentarer: “Et barn er født i Betlehem” er nok de fleste børns foretrukne julesalme. Og de fleste har nok oplevet at sidde til en julegudstjeneste, hvor børnene ved sidste linje i hvert vers - “Halleluja, halleluja!” - overtager føringen fra den øvrige menighed, kor og organist...

Den klassiske variant. Der er lavet flere bearbejdninger af Puer natus in Betlehem. Her er det den klassiske, tyske komponist Michael Praetorius' udgave, hvor teksten er tysk.

Den moderne variant. Teksten er velkendt i denne udgave af Et barn er født i Betlehem, men der er sket en del med melodien.