Julen slutter med et brag - den 6. januar!

Når først julegaverne er pakket ud, er julen for nogle mennesker forbi. Men faktisk slutter julen først med Helligtrekonger. Det er nemlig beretningen om de vise mænd, som runder julen af - og det er først den 6. januar.

Når de vise mænd kommer gående (de følger stjernen, som lyser i øverste højre hjørne), er det et tegn på, at julen er forbi... Detalje fra mosaikken "Maria og barn - omgivet af engle". Skabt i år 526 af den ukendte "Master of Sant Apollinare".

Af Stefan Vase

For nogle slutter julen allerede 2. juledag. Juletræet har måske stået inde det meste af december og hænger efterhånden lidt med hovedet. Men en gammel tradition siger, at julen først slutter ved Helligtrekongers dag - den 6. januar.

Siden 300-tallet, hvor december blev den måned, hvor vi fejrede og mindes Jesus’ fødsel, har juletiden været særlig fredelig. Lovgivning og normer regulerede en særlig julefred, som varede frem til Helligtrekongers dag. 12 dage (eller 13 afhængig af, hvilke dage, man regner med) skulle vi altså bruge på at markere Jesus’ komme til verden. Festen var ganske enkelt så omfattende, at et par dage ikke kunne gøre det.

Helligtrekongers dag må også siges at være en passende afslutning for julen: Vi har i princippet kun to “juletekster” i Bibelen. Den ene er Juleevangeliet, som vi typisk kan høre i kirken Juleaftensdag og Juledag. Den anden er om de vise mænd, som nogle dage efter Jesus’ fødsel kommer med gaver til den nyfødte.

En af de ældste kristne højtider
Den 6. januar - Helligtrekongers dag - er faktisk en af de ældste kristne højtider - efter påsken. Allerede i det 2. århundrede markerede man på den dag, at Jesus blev døbt, og at hans formelle tjeneste begyndte. I løbet af nogle hundrede år skiftede fokus fra Jesus’ dåb til Jesus’ første møde med hedninger, altså ikke-jøder. Og hans første møde med hedninger var nemlig ikke tiden efter hans dåb, hvor han ellers mødte en del. Jesus’ første møde med hedninger var faktisk mødet med de vise mænd.

Det eksplosive helligtrekongers-lys. Foto: Gunnar Bach Pedersen.

Helligtrekonger-traditioner
I nogle familier er det en tradition, at juletræet tændes en sidste gang, og at man i stilhed lader lysene brænde ud - som et billede på julen, der er omme.

En anden tradition er der lidt mere lyd på: Man tændte et stearinlys med tre væger, som mødtes i lysets “stamme”. Kendt som helligtrekongerslys - altså tre væger for de tre vise mænd. Ved de tre vægers “mødested” havde man anbragt en lille mængde krudt. Og når de tre flammer efterhånden havde brændt noget stearin af, ville de til sidst mødes i “brændpunktet”. Sprængladningen ville antændes og give et lille knald fra sig, og det lille lufttryk fra knaldet var nok til at blæse de tre små flammer ud. Og så var julen altså endegyldigt forbi. Det kunne både ses og høres.

I Peters jul lyder det sådan:

Se, nu er da Julen strax forbi;
det er Helligtrekongers Aften.
Saa ender den rare Jul; men vi
er glade, at vi har haft den.
Tre Lys har vi tændte — tænk engang!-
for Kongerne, de, som bragte
Jesusbarnet en Julepresent;
vi ved det, for Far har sagt det.
Her sidder vi ved vort lille Bord
og ser, hvordan Lysene brænde;
naar de er slukkede, siger Moer,
at saa er Julen til Ende.

Ak, ja! Den gode nyhed for dem, der kommer til at savne julen, er, at fra den 6. januar er der kun 10 måneder og 25 dage til, at det er den 1. december igen.