Glædelig 3. juledag... Nåh, nej... Ikke længere...

3. juledag er tidligere kendt som Skt. Johannesdag og var indtil 1770 faktisk en helligdag - og dermed en fridag. Men Kong Christian den Syvende brød sig ikke om, hvordan dagen blev brugt og afskaffede 3. juledag sammen med en række andre helligdage.

Maleri af Christian 7. udarbejdet af Alexander Roslin.

Af Stefan Vase

I juletiden har nogle dage officielle navne. Det hedder eksempelvis Juledag og 2. juledag, som er officielle helligdage. Og ofte omtaler vi de følgende dage som 3. juledag, 4. juledag og 5. juledag - uden at det dog betyder, at det er helligdage og fridage.

Men for over 250 år siden var 3. juledag faktisk en helligdag: Dagen var “dedikeret” til apostlen Johannes, forfatteren til Johannesevangeliet, fordi han ifølge traditionen døde denne dag. Skt. Johannesdag har formentlig været en helligdag i Danmark siden kristendommens indførelse omkring år 1000. Og den 27. december har med sikkerhed været en helgendag for Johannes siden slutningen af det fjerde århundrede.

Helligdagsreformen
Men i 1770 gik den ikke længere: Kong Christian den Syvende havde noteret sig, at helligdagene blev brugt til “lediggang og andre deraf flydende laster, end til en sand og alvorlig Gudsdyrkelse”.

Derfor besluttede kongen efter “grundig og nøje overvejelse” at afskaffe “den tredje festdag efter de tre store højtider: jul, påske og pinse”. I samme ombæring blev Hellig 3 kongers dag, Mariæ Renselsesdag, Skt. Hansdag, Mariæ Bebudelsesdag, Mariæ Besøgelsesdag, Mikkelsdag og Alle Helgens dag afskaffet som helligdage. Kongen så, at dagene i stedet kunne bruges “til Arbejde og nyttig Gerning”.

Reaktion på de mistede helligdage
Kongen må have forudset, at afskaffelsen af helligdagene måtte komme som et stort chok for indbyggerne i det dansk-norske rige. Derfor skriver Kong Christian i forordningen:
“Vi håber, at de bevarede søn- og helligdage helligholdes med desmere Alvorlighed og gudelig Andagt.”

Det er i dag uvist, hvor omfattende reaktionen har været:

  • En teologistuderende, Christian Thura, mente, at kongen svigtede kristendommen og ved at afskaffe helligdagene forstærkede det måske blot "lediggang og flydende laster".
  • Flere præster afviste i følge Hans Hagerup Krog i Ibbestad sogn i det nordlige Norge at følge forordningen og fortsatte med at holde gudstjenester på de afskaffede bededage.

Afskaffelsen af disse i alt 11 helligdage (inklusiv en taksigelsedag efter den store brand i København i 1728) er i eftertiden blev kendt som Helligdagsreformen af 1770. Reformen bliver fejlagtigt mere tilegnet Johann Friedrich Struensee end Kong Christian. Imidlertid var Struensees indflydelse på helligdagreformen begrænset til at bistå kongen med at få den underskrevet; det er retteligt statsmand Otto Tagesen lensgreve Thott og Ludvig Harbo, Sjællands biskop, der står bag reformen.

Forordning ang. nogle af de anordnede aarlige Fest- og Hellig-Dage, deels at afskaffes, deels at henlægges til nœstpaafölgende Söndage. (26 October 1770).

Vi Christian den Syvende, af Guds Naade, Konge til Danmark etc. etc. gjöre alle vitterligt, at Som Vi have ladet tage i grundig og nöie Overveielse, hvorledes nogle af de anordnede aarlige Fest- og Hellige-Dage, efter adskillige andre proteslantiske Landes Exempel, deels ganske künde afskaffes og deels henlaegges til naestpaafölgendc Söndage, efterdi Erfarenhed, som oftest, viiser, at, endskiönt deres Anordning vel kan have havt et got og gudeligt Öicmaerke, ere deslige Dage dog mere blevne anvendte til Lediggang, og andre deraf flydende Laster, end til en sand og alvorlig Gudsdyrkelse; Saa have Vi, til at forekomme saadanne hellige Dages Misbrug, og, paa det de hellere kunde anvendes til Arbeide og nyttig Gierning, allernaadigst funden for got at anordne og befale, ligesom Vi og hermed anordne og befale, at efterskrevne Fest- og hellige-Dage skal, for den fölgende Tid, i Vores Riger og Lande være afskaffede, og aldeles ophöre, nemlig:

Den tredie Festdag af de trende store Höitider Juul, Paaske- og Pintse-Dag. Hellig 3 Kongers Dag. Mariæ Reenselses Dag. St. Hans Dag. Mariaæ Besögelses Dag. Michels Dag og Alle Helgens Dag. Dog skal denne sidste Dags Texter, og Bönnen for Reformationen, forklares og læses раа den forste Söndag efter den 1ste Novembris. Marias Bebudelses Dag skal henlægges til den 5te Söndag i Fasten, og dens Evangelium samt Text til Aftensang da læses og forklares. Den i Vores Kongelige Residentz Stad Kiöbenhavn anorduede Bede- og Taksigelses-Fest, den 23 Octobiris, paa hvilken Dag den optaendte Ildebrand blev dæmpet, ville Vi og at skal ophöre, hvorimod til en Erindring af Guds Frelse, næste Söndag efter skal skee Таksigelse af Praedikestolene, og den forordnede Bön efter Prædiken læses. Og skal denne Vores allernaadigste Anordning tage sin Begyndelse fra förste Advents Söndag, som indfalder den 2 Decembris förstkommiende; da Vi derhos forsee Os til, at Söndagen og de vedblivende Festdage, med desmere Alvorlighed og gudelig Andagt vor­ der helligholdte; ligesom og Vedkommende, over de derom udgangne Forordninger, tilbörligen have at holde; lövrigt ville Vi allernaadigst, at de Tavler og Bekkener, som skulle ombæres eller udsættes paa nogen af de forberörte hellige Dage, som nu ophöre, skal henlægges til næste Söndag efter; Thi byde Vi hermed og befale Vores Statholder i Vort Rige Norge, samt Grever og Friherrer, Stiftbefalingsmænd, Biskopper, Amtmænd, Præsidenter, Borgermestere og Raad, Fogder og andre, som denne Vores Forordning, under Vort Cancellie-Segl, tilskikket vorder, at de den paa behörige Steder, til alles Efterretning, strax lader læse og forkynde etc.