Den blodrøde juledag

Midt i julens budskab om fred og glæde mødes vi af en helt anden begivenhed.

Af Niels-Jørgen Østerby

Vi har knap og nap overstået juledagene, før vi i kirkerne rundt om i landet hører en grufuld beretning i kirkerne rundt om i landet.
Den på en gang forfærdelige og samtidig næstekærlige beretning om kristendommens første martyr Stefanus. Bibelen omtaler Stefanus som "fuld af nåde og kraft, [han] gjorde store undere og tegn blandt folk."

Han kommer i ordstrid med nogle jøder, der ikke kunne modstå den visdom og ånd, hvormed Stefanus talte. Derfor fik de ham sat for rådet, anklaget for gudsbespottelse. Da Stefanus står for rådet er han for rådets medlemmer "at se, som en engels ansigt" - og under forhøret får Stefanus et syn: "Se, jeg skuer Himlene åbne og Menneskesønnen stående ved Guds højre hånd."

Folket reagerer ved at stene ham!
Stefanus' reaktion? Bøn for sine bødler!
"Herre, tilregn dem ikke denne synd!"

St. Stefans dag er dagen, hvor man mindes denne martyr for Guds riges sag - og gøres opmærksom på, at efterfølgelsen af Jesus får konsekvenser, og at Jesus har lovet, at han vil være med os - indtil verdens ende.