Julesalmen om juletræet
At juletræet gemmer på en fortælling, får opbakning fra ingen ringere end salmedigteren og præsten B. S. Ingemann, som med salmen “Julen har bragt velsignet bud” gav juletræet en ikke ubetydelig plads.

I anden halvdel af 1. vers skriver Ingemann:

Grenen fra livets træ står skønt
med lys som fugle på kviste;
det barn, som sig glæder fromt og kønt,
skal aldrig den glæde miste.

Altså et træ, der er pyntet med lys = juletræet. Verset er bemærkelsesværdigt af to grunde:

  1. Det er den eneste julesalme, som så direkte nævner juletræet.
  2. En fremtrædende salmedigter knytter en kristen fortælling til juletræet: Juletræet er et billede på livets træ, det evige.

For B. S. Ingemann selv var “Julen har bragt velsignet bud” ikke en oplagt salme. Men mens han levede, blev han spurgt, om den måtte medtages i en salmebog, og det protesterede han ikke over. Det smukke ved salmen er nemlig, at den favner det folkelige og det kirkelige. Det folkelige kommer til udtryk idet, at salmen nævner juletræet og det glade barn, der danser “på moders skød”. Og den favner det kirkelige med udtryk som “velsignet bud” og “Paradis-vejen fundet”.

Så selvom det virker relativt aparte at slæbe et træ indendøre, pynte det og danse rundt om det, har juletræet også en fortælling, som er julens væsen værdig - det viser i hvert fald både salmedigteren Ingemann og legenden om Martin Luther.

Opfandt Martin Luther juletræet?
En legende fortæller, at det var reformatoren Martin Luther, der fandt på at sætte et lys på træet:

En juleaften omkring 1536 var Martin Luther på vej hjem fra kirke og gik igennem en skov. Gennem de vintergolde trækroner så han stjernerne på himlen. Lyset oplyste skoven og ramte et lille, grønt træ tæt ved stien, hvor han gik. Martin Luther kom til at tænke på den stjerne, som ledte de vise mænd hen til den nyfødte Jesus. Resolut rev rev han træet op med rode, og vel hjemme stillede han det i en lille spand og placerede det på julebordet i den fine stue.

Med oplevelsen fra skoven i baghovedet satte han nogle små vokslys på træets grene og brugte således træet som udgangspunkt for en fortælling for sine børn om lyset, der kom ind i verden julenat.

Der eksisterer dog ikke noget sikkert bevis for, at det rent faktisk forholder sig sådan. Mange Luther-forskere har forsøgt at finde materiale fra Luthers hånd, der bekræfter historien - men uden held. Det eneste bevis, som nok mest er en refleksion over legenden, er et maleri fra 1800-tallet; altså 300 år senere… Men historien er interessant og forklarer måske, hvorfor man slæber et juletræ ind i stuen.

Et bevis på at Luther opfandt juletræet? Næh... Carl August Schwerdgeburths maleri er fra midten af 1800-tallet og er mest en refleksion over en legende.

Det er så vidt vides kun i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Færøerne, at melodien til sangen om Borgo Santa Lucia bruges i en hyldestsang om den helgen, der hedder Santa Lucia - og det kan næsten kun skyldes, at vi aldrig har været særligt gode til italiensk, men blot har genkendt ordene ‘Santa Lucia’ i ‘Sul mare luccica l'astro d'argento’.

Gud kommer selv - ikke flere mellemmænd
      Han sagde: De er jo mit folk,
      børn, der ikke svigter.
      Og han blev en frelser for dem
      i al deres nød.
      Det var ikke et sendebud eller en engel,
      men ham selv, der frelste dem.
      Fordi han elskede dem og ville skåne dem,
      løskøbte han dem;
      han løftede dem op og bar dem
      alle fortidens dage.

Esajas' bog, 63, 8-9

Midnatsmessen fra Rom er svær at komme udenom den 24.

I et protestantisk land er midnatsmessen fra Rom som det sidste juleaften måske mere et kuriosum end en central del af folks julefejring. Ikke desdo mindre er det en begivenhed, som rækker mere end 1500 år tilbage.

Tino Rossi synger Santa Lucia.

ERROR: Content Element type "templavoila_pi1" has no rendering definition!

Der sker snart noget vildt...
Hvad der tidligere blev sagt, det er sket, nu fortæller jeg det nye; før det spirer frem, forkynder jeg det.

Esajas’ bog 42, 9

Betlehemsstjernen tiltrækker høj og lav, nær og fjern
      Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet,
      Herrens herlighed er brudt frem over dig.
      For se, mørket dækker jorden,
      mulmet dækker folkene;
      men over dig bryder Herren frem,
      hans herlighed viser sig over dig.
      Folkeslag skal komme til dit lys
      og konger til din stråleglans.
      Løft blikket, og se dig omkring:
      De samles alle og kommer til dig,
      dine sønner kommer fra det fjerne,
      dine døtre bæres ved hoften.
      Da stråler du af glæde, når du ser det,
      dit hjerte banker og svulmer,
      når havets skatte bringes til dig
      og folkenes rigdom kommer til dig.
      Kameler i mængde flokkes hos dig,
      dromedarer fra Midjan og Efa,
      fra Saba kommer de alle sammen,
      de bærer guld og røgelse;
      de forkynder Herrens pris.

Esajas' bog, 60, 1-6

Melodien er faktisk slet ikke skrevet til en sang om Lucia eller Lusse. Men til en bydel i Napoli, som hedder Borgo Santa Lucia, og som ifølge sangen Santa Lucia (‘Sul mare luccica l'astro d'argento’; ‘På havet skinner sølvstjernen’) skulle have en helt fantastisk udsigt fra havet.

Luciaoptog i DR Byen, 2012.

Af Stefan Vase

Ingen kirkelig højtidelighed er mere ikonisk end julemessen fra Sankt Peterskirken i Rom. År efter år møder tusinder af katolikker op i Peterskirken i Rom og på Peterspladsen for at overvære messen. Det er endnu mere traditionsrigt end gudstjenesterne juleaftensdag i Danmark, hvor mange danskere møder op år efter år. Gudstjenester juleaftensdag i Danmark er en relativt ny opfindelse, men midnatsmessen i Peterskirken er ca. 1500 år gammel.

I de katolske messer er det overvejende det talte ord, der er i fokus. Men som afslutning er der også plads til nogle sange. Eksempelvis “Adeste, fideles”. Det lyder måske ikke så bekendt, men det gør den engelske og den danske titel måske: “O come, all ye faithful” og “Kom, alle kristne”.

--

Midnatsmessen er også en fast bestanddel af DRs tv-program den 24. december. I 2013 vises messen fra kl. 23.55, og journalist og teolog Iben Tranholm kommenterer fra midnatsmessen og Pave Frans’ juleprædiken. På Vatikanets hjemmeside kan du hente en pdf, hvor hele messen er gengivet på latin (det talte sprog under messen), italiensk og engelsk.

Katolikker er ved at stimle sammen på Peterspladsen kort før midnatmessen begynder. Foto: Brian Muller.