Santa Lucia - en helgendag, der hænger ved

JULENS PERSONGALLERI: Med reformationen blev kirken renset for helgener. Men fejringen af Santa Lucia hænger ved i folkedybet - og på en måde, som kun har lidt med helgenen Santa Lucia at gøre. Faktisk handler sangen om Santa Lucia slet ikke om Santa Lucia.

Der bliver flået i Lucia efter "bordeldommen", men de kan ikke flytte hende. Lorenzo Lottos maleri Santa Lucia davanti al giudice (: Santa Lucia for retten).
Et typisk Lucia-optog med en Luciabrud forrest. Foto: Kristianstad Kommune.

Af Stefan Vase

I tiden efter reformationen blev der ryddet godt og grundigt op i helgendagene: Hver dag havde sin helgen - eller sine helgener. Men med reformationen i 1536 forsvandt helgendagene stort set. I Den danske folkekirke er der dog bevaret en lille flig af helgendage:

  1. Markeringen af de døde blev samlet i Allehelgens søndag.
  2. Den første kristne martyr, Stefanus, har bevaret sin helgendag den 26. december eller 2. juledag.

Og så har yderligere tre helgendage overlevet i den folkelige tradition - som alle som en markeres aftenen før:

  1. Sankt Hans dag/aften (markeres den 23/6) - til minde om Johannes Døberen, ikke heksen, som flyver til Bloksbjerg eller brænder op på vejen...
  2. Mortens dag/aften (markeres den 13. november) - til minde om Martin af Tours, der ikke ville være biskop og gemte sig blandt gæs (eller ænder, hvis det nu er dét fjerkræ, man spiser Mortens aften).
  3. Og endelig Santa Lucias dag/aften (markeres natten til den 13. december) - til minde om Santa Lucia.


Ild rørte ikke Lucia
Ifølge traditionen var Lucia datter af velbeslåede forældre - født cirka 283. Lucia ønskede med Jesus som eksempel at dedikere sit liv til at hjælpe de fattige, og Lucias mor, Eutychia, indvilligede i, at Lucia kunne få medgiften, den daværende obligatoriske pengegave ved ægteskabets indgåelse, til arbejdet blandt fattige. Imidlertid var hun efter sigende allerede blevet lovet væk, og hendes forlovede blev så vred, at han angav hende til den romerske statholder, Paschasius - det var under kejser Diocletians forfølgelser af de kristne.

Paschasius befalede, at hun skulle ofre til kejseren. Det nægtede hun. Derpå befalede han, at hun skulle “arbejde” på et bordel. Men hverken vagter eller et spand okser kunne flytte hende. Tilsidst blev hun dømt til at blive brændt på bålet: Hun blev smurt ind i beg, harpiks og olie, men flammerne rørte hende ikke. Til sidst jog bødlen sit sværd gennem Lucias hals. Det var dræbende.

Alt det skete omkring år 304.

Ædegilder for ‘Lusse’
Traditionen med at markere eller mindes Santa Lucia begyndte kort efter hendes død - efterhånden som omstændighederne omkring hendes blev fortalt.
I Norden voksede nogle særlige traditioner frem:

Natten til Luciadag blev kaldt lussenatten - at udtale Lucia med korrekt italiensk diktion lå ikke lige for. Og derfor blev Lucia kaldt Lusse. På lussenatten blev dyrene i vestsvenske stalde fodret med ekstra godt fodder. Når dyrene havde fået deres, spiste man “tre frokoster før dag” - noget af et ædegilde eller en julefrokost. Og alt blev serveret af husmoderen og pigerne.

I 1700-tallet begyndte serveringen at blive ledsaget af en sang, og den, der serverede, var klædt i hvidt. I løbet af de næste 100 år blev det også normen, at Luciabruden fik en krans med lys i håret. Det skyldes, at navnet Lucia minder om det latinske ord for lys: lux.

Luciabruden gav lys under 2. verdenskrig
Santa Lucia har sjovt nok en ting til fælles med adventskransen. Og det er ikke selve grankransen, som Luciabruden har på hovedet. Adventskransen blev almindelig under 2. Verdenskrig i ønsket om mere lys i en mørk tid. Det samme skete med Santa Lucia og processionerne: I december 1944 blev der afholdt en skønhedskonkurrence om årets Lucia-brud, og Foreningen Nordens direktør Frantz Wendt var så begejstret for tiltaget, at han foreslog, at Lucia-optog skulle udbredes til hele Danmark. Det skete også, men først efter krigen.

En sang, der ikke har noget med Santa Lucia at gøre
Og til slut en lille pudsig ting - og det er om sangen, som Santa Lucia-processionen synger:

Nu bæres lyset frem
stolt på din krone
rundt om i hus og hjem
sangen skal tone
Nu på Lucia-dag
hilser vort vennelag
Santa Lucia, Santa Lucia

Luciaoptog i DR Byen, 2012.

Melodien er faktisk slet ikke skrevet til en sang om Lucia eller Lusse. Men til en bydel i Napoli, som hedder Borgo Santa Lucia, og som ifølge sangen Santa Lucia (‘Sul mare luccica l'astro d'argento’; ‘På havet skinner sølvstjernen’) skulle have en helt fantastisk udsigt fra havet.

Tino Rossi synger Santa Lucia.

Det er så vidt vides kun i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Færøerne, at melodien til sangen om Borgo Santa Lucia bruges i en hyldestsang om den helgen, der hedder Santa Lucia - og det kan næsten kun skyldes, at vi aldrig har været særligt gode til italiensk, men blot har genkendt ordene ‘Santa Lucia’ i ‘Sul mare luccica l'astro d'argento’.