"Nu er der fred på jorden"

Juletiden er eller bør i mere end en forstand være fredelig. Både i hjemmene og i samfundet er der normer og regler for, hvad der må finde sted, og hvad der absolut ikke må finde sted. Lovgivning har været og er med til at sikre en fredelig juletid.

Af Stefan Vase

Intet er vel mere fredfyldt end julemorgen: De lune vinterstøvler rammer den nyfaldne sne, som med en mild knasende lyd ønsker den morgenfriske en glædelig jul. Alt ånder fred. Der er ingen biler på vejene. Sneen lægger en dæmper på alle lyde, og det eneste, man hører, er ens egne skridt i sneen og ens egen vejrtrækning. Lys fra vinduerne skinner ud i mørket. Og oven over hovedet hænger den lysende måne. Sneen opfanger måneskinnet og oplyser vejen. Dét er julefred.

Julefred - en samfundsnorm
Og jul og fred er to ord, som er tæt forbundne. Vi støder på ordet fred igen og igen i juleevangeliet, i julesalmer, i julehistorier og i julehilsner. Og julefred er faktisk også en gammel samfundsnorm; at i juletiden holder vi fred med hinanden.

I middelalderen “lyste man fred for julehelgen” - julehelgen er den tid, julen varer. Det indebar ifølge gamle love, at alle retshandlinger ved domstole skulle hvile, og hvis man forstyrrede julefreden, indebar det betydeligt strengere straffe end ellers.

I Danmark varede julehelgen i tidlig tid fra 1. søndag i advent - og senere fra Juledag, den 25. december - til og med Helligtrekongersdag, den 6. januar.

I nogle egne af landet markerede man julehelgens begyndelse juleaften ved at ride rundt til gårdene og ønske glædelig jul.
Julehelgens afslutning var ved Helligtrekongersdag, og først da kunne man tage fat på det almindelige arbejde, som særligt under de mange helligdage i julen var bandlyst.

Også julefred i moderne lovgivning
Op i vore dage har vi også praktiseret “julefred” - reguleret af lovgivning. Med det formål at folkekirkens gudstjenester ikke måtte forstyrres. Derfor måtte man ikke Juleaftensdag efter klokken 16 og hele Juledag (eller på andre helligdage) afholde:

  • offentlige forlystelser,
  • optog med musik,
  • underholdning på beværtningssteder,
  • motorløb,
  • gymnastik, sport og idræt med professionelle deltagere eller totalisatorspil.

Det gjaldt frem til 1. juni 1991.

Den gældende lukkelov fortæller, at langt de fleste butikker skal være lukket Juleaftensdag, Juledag, 2. juledag og Nytårsdag. Desuden skal butikkerne holde lukket Nytårsaftensdag efter klokken 15.

Så selv i vor tid gives der plads til julefred.