Gud bevare Danmark

Det nye år får både antændt krudt og vejede ord til velkomst: Dronning Margrethes nytårstale lukker december og året ned - ofte med en mere eller mindre åbenlys stikpille til den kollektive samvittighed. Og regentens tro skinner ind imellem i gennem.

Garderne er trukket op. Foto: Vinayak Hedge.
1999: Dronning Margrethe holder sin nytårstale. Foto: Stefan Vase.

Af Stefan Vase

Klokken falder i slag, klokken er 6 om aftenen. Et hold gardere trækker op. Det er vagtskifte på Amalienborg Slotsplads. Et andet sted, i Christian IXs Palæ er Dronning Margrethe ved at gøre sig klar. Om få øjeblikke skal hun aflevere årets nytårstale i direkte tv. Sådan har det været siden hun overtog tronen i 1972 - efter Kong Frederik den 9.

Nytårstalen er både et view over årets begivenheder i Kongehuset, i Danmark og i verden. Men også en refleksion over en eller flere tendenser i tiden.

I et interview fra 1979 fortæller Dronning Margrethe:
- Jeg lægger i reglen et eller andet tema ind, som mere eller mindre er mit eget. Det kan være udsprunget af en god ide, jeg får fra udkastet (ifølge interviewet sender Statsministeriet et udkast, som dronningen “tygger grundigt igennem”, red.). Eller det kan være min egen idé, som kommer fra et helt ottende sted, fortalte hun dengang.

Et slag til samvittigheden
Et gennemgående tema i hendes over 40 nytårstaler er sammenhængskraft, ens næste og frihed - alt sammen for at komme med en stille røst til den kollektive samvittighed. Men ind imellem hænder det, at den stille røst afløses af en mere klar og tydelig røst. Et velkendt eksempel er fra nytårstalen 1984, hvor gæstfrihed var ved at blive erstattet af skepsis overfor “de fremmede”:

»Med vidt forskellig baggrund kommer flygtninge hertil, kvæstede somme tider både på sind og krop.«

»Men når vi ser dem stå famlende over for vort livsmønster og vort sprog, så kniber det alt for hurtigt med gæstfriheden, og skuffelsen melder sig på begge sider. Det er der også andre, der har måttet føle, nemlig gæstearbejderne og deres familier. Nu er tiderne lidt mindre gunstige, end da mange af dem kom hertil, og det går ofte hårdere ud over dem, der igennem generationer er indlevet i den danske hverdag og derfor har sværere ved at omstille sig.«

»Så kommer vi med vores `danske humor' og små, dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder - det kan vi ikke være bekendt.«

Er krisen en dårlig undskyldning?
Et andet eksempel er af nyere dato - nemlig nytårstalen 2010, hvor den økonomiske krise havde fået sit tag i samfundet:

»Men er der i disse år tegn på, at vi er blevet mere egoistiske, at vi er blevet tilbøjelige til først og fremmest at kræve ind og sikre os, at vi hver især får det vi selv mener at have krav på? Er vi ved at blive mistroiske overfor hinanden og tillægge hinanden mindre pæne motiver?«

»Så er det ikke alene en økonomisk krise vi befinder os i, så er det vore holdninger, der er ved at komme i skred. Det er en krise, der kommer snigende og som kan forgifte vort forhold til hinanden. Så er vi ved at sætte noget over styr, som kan være uopretteligt.«

Dronning Margrethe er sine nytårstaler en samvittighedsrevser, men hun gør det meget elegant og diskret - uden at der dog kan herske tvivl om budskabet.

- Det virkelig fundamentale i min tilværelse er troen - uden den kunne det ikke lade sig gøre… Man er ikke alene her i tilværelsen. Gud ske lov for det! sagde Dronning Margrethe i et interview i 1976. Foto: Aalborg Stift / Casper Tybjerg.

Ønsket for Danmark - dronningens tro
Så er der afrundingen, dronningens afsluttende hilsen: GUD BEVARE DANMARK. En hilsen, der flugter godt med hendes valgsprog: Guds hjælp, folkets kærlighed, min styrke. Og hilsnen flugter også godt med hendes tro. Det hænder, at hun i interviews har fortalt, at det at blive dronning efter sin far føltes som en uoverskuelig, umulig opgave - hun følte sig alene. Men det var Gud, der bar hende igennem det. I førnævnte interview fra 1979 fortæller hun om sit forhold til døden:

»Den, der er død, er i hvert fald i Guds hånd, og der behøver ingen at være bange for at være, selvom vi skammer os grundigt over det, vi har gået og lavet. I den hånd behøver vi ikke at være bange for at være. Dér er vi, hvad enten vi lever eller dør, som Paulus siger.«

Og i et interview fra 1976 fortæller hun om, hvad hun bar rundt på, da hun blev dronning:

»Først da jeg fik opgaven her, blev jeg klar over, at alene kan man ikke klare det. [..] Det virkelig fundamentale i min tilværelse er troen - uden den kunne det ikke lade sig gøre… Man er ikke alene her i tilværelsen. Gud ske lov for det!«

Men “GUD BEVARE DANMARK” er ikke hendes opfindelse - som sådan. Det har konger sagt og skrevet før hende i nytårshilsner. Det går tilbage til Frederik 8.s nytårshilsen fra 1909. Dengang hvor kongens nytårshilsen kunne læses i Berlingske Tidende den 1. januar.

Gud i vold-talen
Men hvis man lytter efter siger dronning Magrethe ikke blot: “GUD BEVARE DANMARK” til afrunding. Der er ofte noget mere. Et godt eksempel er fra nytårstalen 1999. Et gennemgående tema i hendes nytårstaler er den bæven, som man måske har med sig, når man kigger ind i det nye år - således også i 1999:

»Så siger vi farvel til 1999 og drager ind i det nye årtusinde. Forventningsfulde, og lidt beklemte. Planer har vi lagt, og håb og ønsker nærer vi - for vort eget liv, for vort land og for den store verden. Men hvordan vil det gå? Hvordan bliver det for os?«

»Trækfuglene finder frem over land og hav, tusindvis af kilometer, med en indbygget viden om, hvor de skal hen. Tillidsfuldt kaster årgang efter årgang sig ud på rejsen og finder frem til målet; kun sjældent bliver de slået ud af kurs. Hvorimod vi, vi som har en fornuft og en hukommelse, som er helt anderledes end deres - vi farer vild.«

Og så tog hun fat på at fortælle om en gammel tradition, som også kunne bruges eller genoptages i forbindelse med et nytårsskifte:

»Når folk i gamle dage begyndte noget nyt eller lagde ud på en stor rejse, ønskede de hinanden `Gud i vold.' Det er større ord, end de fleste af os tør bruge i dag. Men de ord var udtryk for en dyb tillid, trods livets usikre vilkår.
I aften vover jeg det alligevel: Gud i vold - Godt nytår.

GUD BEVARE DANMARK«

Nytårstalen 1999 var på flere måder en bemærkelsesværdig tale og er et gensyn eller en (gen)læsning værd.

Eksempler på Gud i Dronningens nytårstaler

Foto: Johannes Jansson.

1972:
Måtte lykke og velsignelse bo i alle danske hjem.
GUD BEVARE DANMARK

1973:
Mine tanker går også til de svageste i samfundet og til dem, hvem store sorger har hjemsøgt. Må Guds velsignelse være over dem og over os alle.
GUD BEVARE DANMARK

1974:
Min nytårshilsen vil jeg lade munde ud i ordene fra Kingos salme:
'Giv Danmarks Rige fryd og fred, lad ret og skel alt blive ved og dagligt blomster bære.'
Gud give os alle et glædeligt nytår.
GUD BEVARE DANMARK

1975:
Det er aften, årets sidste, men nytårsmorgen er hele årets morgen; derfor vil jeg ønske alle et glædeligt nytår med ordene fra den gamle morgensang:
'Gud give os lykke og gode råd, sin nådes lys os tilsende.'
GUD BEVARE DANMARK

1976:
Nytårsaften, hvor vi traditionelt fester og morer os, er næsten en hån mod dem, der er tynget af sorg eller sygdom, eller som må se hen til et nyt år uden arbejde og med frygt for, hvor meget længere denne tilstand skal vare. For dem og for hver eneste af os ønsker jeg, at nytåret dog må blive glædeligt, og at vi dog må kunne sige: Velkommen nytår og velsignet her.
GUD BEVARE DANMARK

1977:
Gid da ingen i vort land må opleve, hvad der ikke kan bæres, og gid alle med fortrøstning tør give sig fremtiden i vold, gid 1978 må blive et glædeligt nyt år. Gud bevare hver enkelt af os.
GUD BEVARE DANMARK

1978:
I aften må jeg fejre nytår uden min mand og min yngste søn. Derfor: Godt nytår, Henrik, godt nytår, Joachim, og alle, som I skal dele nytårsaften med. Gud bevare os alle sammen.
GUD BEVARE DANMARK

1999:
Når folk i gamle dage begyndte noget nyt eller lagde ud på en stor rejse, ønskede de hinanden `Gud i vold.' Det er større ord, end de fleste af os tør bruge i dag. Men de ord var udtryk for en dyb tillid, trods livets usikre vilkår.
I aften vover jeg det alligevel: Gud i vold - Godt nytår.
GUD BEVARE DANMARK

2009:
Gud give os alle et glædeligt nytår.
GUD BEVARE DANMARK

2011:
Lad os gå ind i det nye år med bevidstheden om, at vi alle kan være hinandens nærmeste. Gud bevare jer alle;
GUD BEVARE DANMARK

2012:
Jeg ønsker alle et godt og velsignet nytår.
GUD BEVARE DANMARK