En grankrans, der forbereder

Historien om adventskransen har en atypisk rolleliste bestående af en tysk præst, som arbejdede blandt forældreløse børn, en tysk indvandrer, som var gift med en dansk læge, og en masse blomsterhandlere, som under Anden verdenskrig mærkede, at danskerne ville sprede noget lys i en "mørk" tid.

Af Stefan Vase

Juletiden er en interessant tid på året. Det er måske nok på den tid, hvor det folkelige pendul og det kirkelige pendul svinger mest i takt. Nogle tænker måske, at den folkelige jul forfladiger den kirkelige jul. Mens den kirkelige jul ser ned på den folkelige jul. Men de to forskellige vinkler på julen kan også berige hinanden. At den folkelige jul altid har holdt til den 24. december, og at den 24. december siden også er blevet en kirkelig højtid, er velkendt. Og at de kirkelige julesalmer også er blevet en del af den folkelige jul - er lige så velkendt.

Men der findes også varianter - og det er adventskransen et godt eksempel på:
Adventskransen er en grankrans med fire lilla eller hvide lys: 1 lys tændes 1. søndag i advent, 2 lys tændes 2. søndag i advent - og så videre. Advenskransen har typisk også farvede bånd og andre former for pynt - ligesom med juletræspynt er det kun fantasien, der sætter grænser.

Fra julekalender til adventskalender
Adventskransen er kommet til Danmark fra Tyskland i nyere tid. I Tyskland var den i begyndelsen en form for julekalender: Adventskransens opfinder, Johann Hinrich Wichern, var præst i Hamborg i Tyskland og arbejdede blandt forældreløse børn. Når det blev december, spurgte børnene ofte: "Hvornår er det jul?" Derfor tog Wichern i midten af 1800-tallet en trækrans og satte 24 lys i: 20 mindre og fire større - og så kunne børnene selv tælle ned efterhånden som lysene blev tændt. De fire større lys markerede adventssøndagene. Med tiden forsvandt imidlertid de 20 mindre lys, og de fire adventslys blev sat i en grankrans, og adventskransen, som vi kender den, var en realitet. Og den holdt i anden halvdel af 1800-tallet sit indtog i mange protestantiske hjem i Tyskland.

Den danske forbindelse - overlægefruen i Aabenraa
Men vejen fra Tyskland til Danmark var ikke snorlige: En overlægefrue, som var flyttet til Aabenraa fra den tyske by Thüringen, kom i adventstiden i 1914 i tanker om en adventskrans, som hun havde set hos sin mormor i 1888. Og sådan én ville hun også gerne have i sit eget hjem:

“Så gik jeg ned til gartneren i hovedgaden. Men gartneren anede ikke, hvordan en adventskrans så ud,” fortæller overlægefruen.

Gartneren fik hjælp fra en kollega, der stammede fra Oberschlesien, som i dag ligger i Polen.

“Han kunne forklare, hvordan den skulle laves. Og jeg fik min adventskrans. Næste år, i 1915, fik præsten ved Sct. Nikolaj Kirke også en krans til ophængning i kirken,” slutter overlægefruen.

Sønderjyske højskoler videreførte traditionen og i løbet af kort tid spredte adventskransen sig til mange hjem i Sønderjylland.

Et lyspunkt under Anden verdenskrig
Ved indgangen til Anden verdenskrig i 1940 havde blomsterhandlere landet over inddraget adventskransen i sit sortiment - og i en mørk tid i krigsårene blev adventskransen populær i mange hjem landet over. Og siden er adventskransen også blevet en fast bestanddel af mange kirkers udsmykning i december.

Således er adventskransen “vandret” fra en tysk præst gennem en overlægefrue ved indgangen til Første verdenskrig og blomsterhandlere under Anden verdenskrig til mange kirker rundt om i Danmark.