Skyd en nisse

Giraffen.dk har lovet en nissefri juleside. Helt nissefri bliver den ikke. Men den gode nyhed er, at nissen formentlig ikke overlever Thomas Teglgaards litterære "mord på en nisse".

Af Thomas Teglgaard
forfatter, læge

Det begyndte med, at Gud ville frelse verden. Han så menneskets elendighed og besluttede at gribe ind. Derfor sendte han sin søn til jorden for at lade sig føde som menneske.
Med andre ord: For at frelse mennesket lod Gud selv sig føde, made og skifte af en kvinde; han måtte lære at tale, han fumlede med at lære alfabetet, af de andre børn blev han formentlig drillet en gang imellem, naboknægten var måske efter ham og hakkede han én over næsen, når lejligheden bød sig - altså: Jesus, Guds søn, måtte kæmpe med alle de store og små hindringer, vi almindelige mennesker kæmper med. Overvej lige det: Gud selv, universets Skaber, blev et menneske - alt inkluderet!

Det er derfor, vi fejrer jul: For omtrent 2000 år siden skete det i en stald, at en kvinde fødte en søn, Guds søn - og bare lige for at slå et par ting fast: Der lugtede ikke af blomster eller Jazz-deodorant i stalden, og Maria og Josef ville stensikkert have foretrukket et hotelværelse med roomservice, og høet var ikke blødt og rart at ligge på, og dyrene var ikke kun søde og smilede; og selve fødslen gjorde altså ondt, og det var i øvrigt forbundet med både smerter, blod og fostervand.
Sådan blev Gud født ind i verden - for at frelse verden. Siden gav han sig til at helbrede de syge, og han viede sit liv til at hjælpe samfundets udstødte, og han fyldte mennesker med håb og tro, og verden sagde pænt tak ved at håne og piske ham og til sidst henrette ham på et stort trækors.

Men Guds plan lykkedes faktisk: Verden blev reddet. Efter henrettelsen opstod Jesus fra de døde. Dødens magt er i al evighed brudt, og det er det budskab som kristne i 2000 år har viderebragt - at der findes et liv efter døden.
Men det hele begynder altså den nat, julenat, hvor Jesus fødes ind i verden.

Foto: Anders P (CC BY 2.0)


Eller det vil sige: Det var egentlig meningen, at det var det, man skulle have fejret juleaften. Der skete bare noget. Nogle små, onde slyngler med magtsyge og kontrol over forældre og især børn kom og ødelagde det hele. De sagde:
"Jesus, ha! Han er da død! Okay, I kan da godt fejre ham, synge bare én eller højst to sange juleaften om Jesus, men lad nu være med at overdrive. Husk nu alt det andet, som julen handler om: gaver, god mad, gaver, familiehygge, gaver, juletræ og pynt, gaver, risengrød (det kan vi for resten godt lide, så husk lige at stille noget frem - NB: Vi bor på loftet)" osv. Alt det en almindelig fed dansker forstår ved jul.

Hvis en kikset person, f.eks. mig, så siger, at jul slet intet har med nisser at gøre, at de ligefrem er onde og magtsyge, og den der gamle bedstefar med rensdyrene og skorstenene er et stort bluffnummer, Djævelen selv har sat i scene i håb om at få os til at glemme julens virkelige budskab - hvis man siger det højt, bliver man beskyldt for at ville tage glæden fra børnene og ikke have forstået et hak af julens budskab.¨

Det er kommet så vidt, at Jesus ligefrem ødelægger den gode julestemning. Hvad ligner det at komme masende med et eller andet lille skrigende barn, der kræver at være Gud selv, hvad ligner det at minde om, at han blev født i en stald under usle forhold, vi ikke kan forestille os, hvad ligner det at hævde, at nisserne aldrig har haft noget som helst med julen at gøre, at de kun er fantasifostre, gammel overtro? Hvad bilder de kristne sig ind at fastholde, at julen handler om Jesu fødsel og ikke har noget som helst med de der irriterende nisser at gøre?

"På loftet sidder nissen med sin..."
Nej! Og det er lige præcis det, der er pointen: Der findes ingen nisser, og der har aldrig gjort det, hverken på loftet eller nogen som helst andre steder. Nisser er menneskets opfindelse, en måde at komme uden om virkeligheden på: At vi fejrer jul, fordi Gud selv blev født som menneske for at frelse os fra vores hjælpeløshed.

Og folk siger: "Nå ja, selvfølgelig findes de ikke, lille Thomas, det ved vi jo godt. Slap bare af! Og at vi i virkeligheden fejrer, at Jesus blev født, det ved vi da godt alle sammen - men derfor kan du vel godt tillade os nogle nisser, om ikke andet så for børnenes skyld."
Tjah, måske! Det ville i hvert fald kræve, at nisserne tillod Jesus at være julens hovedperson. Men det vil de naturligvis ikke. Næh, de vil selv regere. De vil selv være julens centrum. Disse små røde djævle har nemlig en skjult dagsorden: At vi alle langsomt glemmer, hvorfor vi fejrer jul. Og eftersom nisserne i virkeligheden er et udtryk for vores fantasi, er det tankevækkende.

Så her til sidst lyder min opfordring; Hvis du ser en nisse, en rigtig ægte nisse og ikke et uheldigt udklædt barn, så slå den ihjel! Skyd den, kvæl den, forgift den, kør den over, tramp den! Tøv ikke, den er stensikkert ond og fortjener at dø.

Fra bogen "Om menneskerettigheder, nisser og andre irritamenter" af Thomas Teglgaard. Uddraget er bragt med tilladelse.