Nådenavnet

Lukas 1:56-66. Han skal hedde Johannes, sagde Elizabeth med overbevisning i Lukas 1:60. Og det selv om ingen i slægten havde haft det navn. Hvad mon det betyder? Og siger det noget om den opgave, den største af alle profeter, skulle få?

Foto: Stefan Vase

Af Svend Løbner

I jødiske familier betyder det meget hvilket navn, et barn skulle have. Ikke blot var der familietraditionen, men navnet skulle også have en betydning – enten udfra situationen ved fødslen (f.eks. Jabez, som betyder smerte), eller en profetisk tilkendegivelse om barnets fremtid, som det er tilfældet hos Jesus selv, idet Jesus betyder ”Herren er frelse”, det samme navn som Josva, på hebraish Yoshua (Jesus=Yeshua).

I enkelte situationer, giver Gud bibelens personer nye navne efter denne regel. Abram (=ophøjet far) bliver til Abraham (=mange folkeslags far), Jakob (=svigefuld) bliver til Israel (=Guds fyrste) og Simon (=at høre) bliver til Peter (=klippestykke).

Men hvad betyder Johannes – og hvorfor? Johannes betyder ”Jahve (Gud) er nådig”, og det må siges at pege hen på den opgave han senere skulle få, at bane vejen for Jesus.

Nu var han profet, og hans budskab var skarpt irettesættende. Han ville føre folket til omvendelse og dermed berede hjerterne for Jesu komme. Men tænk: Hver gang hans navn blev nævnt, blev folk mindet om grundlaget for omvendelsen, det hjertelag hvormed Gud stillede kravene om hellighed: Nåden.

Guds nåde er grundlaget for alt, hvad han gør, både hans skaberværk, hans frelsesværk og hans genoprettelse af menneskeheden. Gud er kærlighed. ”Thi således elskede Gud… Sådan begynder evangeliet, og det må vi aldrig glemme. Og det er motivet for hans opdragelse af os: Herren tugter den, han elsker.

Derfor skulle forløberen for Jesus hedde Johannes.