Alt af nåde!

Lukas 1:26-56. Marias lovsang afslører et guddommeligt princip: At Gud vælger det ringe - i modsætning til det ophøjede - for at han selv kan få ære.

Foto: Stefan Vase

Af Svend Løbner

v51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;

v52 han har styrtet de mægtige fra tronen,
og han har ophøjet de ringe;

v53 sultende har han mættet med gode gaver,
og rige har han sendt tomhændet bort.

(Luk 1,51 – 53)

Hele afsnittet om Marias besøg hos Elizabeth i Lukas 1:26-56 vidner om den guddommelige logik, som er diametralt modsat den menneskelige: At det ikke er de menneskelige forudsætninger, de menneskelige præstationer og ej heller den menneskelige forståelse, der udretter det store i Guds rige. Men alene Guds nåde.

Forudsætninger: Ironisk nok regnes Jesu stamtavle fra Josef og bagud – ikke Maria. Hun havde kun sin forlovelse med Josef som legitimerede at hun fødte Davids søn. Men det gjorde ikke noget, da Gud selv, og ikke Josef var far til barnet. Det var Guds nåde, ikke Marias forudsætninger, der dannede baggrund for det største øjeblik i historien, Jesu fødsel.

Præstationer: Og så måden det skete på! Jeg ved ikke hvor mange der i dag ville tro på det, hvis ens forlovede kom og fortalte, at hun var gravid med Helligånden! Men det viser noget om Josef. Han forstod på et dybere plan, hvad der var i færd med at ske – selv om det var uforståeligt. For her var hverken Josefs eller andres præstationer med i spillet, blot Guds eget indgreb.

Forståelse: Maria lovsynger Herren på trods af at heller ikke hun fuldt ud kunne forstå, hvad der var sket. Men inspireret af Helligånden profeterede hun om barnets betydning, at han ville vælte stormænd fra tronen og skænke frelsens gave til de fattige i ånden.

Historien om Maria kan lære os, hvordan Gud virker – også i dag. Han gør ting, bare fordi Han vil det, elsker fordi Han er selve indbegrebet af kærlighed. Og måden, han gør det på, er diametralt modsat menneskers. Han konstruerer ikke, men føder. Også i dag overlever kun de projekter, som er født af Gud gennem visioner, Han har givet mennesker. Mennesker, der var ydmyge nok til at adlyde dem i blind tro.

Vi kan forstå meget men ikke alt. Derfor er det vigtigt, at vi ikke begrænser Guds muligheder ved at sige stop, når vi ikke kan forstå mere.
At vi "stoler på Herren og ikke forlader os på vor forstand", som kong Salomon skriver et ordsprog.

For Guds nåde er altid større end vi nogensinde kan forestille os