Var der et herberg i Betlehem?

Næsten alle, som har været med i en kristen børneklub, har oplevet et julekrybbespil, hvor den bekymrede Josef og den trætte Maria må gå fra dør til dør i Betlehem for at finde overnatning, efter at den ugæstfrie krovært har sendt dem bort med de hårde ord: ”Der er ikke er plads til jer i herberget”.

Typisk landsbyhjem i Palæstina med tilknyttet gæsterum/herberg. Husets tre rum er set fra oven. Grafik efter tegning i Kenneth E. Baileys bog Jesus set med mellemøstlige øjne.

Af Bodil Skjøtt

Næsten alle, som har opholdt sig bare kort tid i Mellemøsten, har oplevet folks store gæstfrihed i form af indbydelse til at komme indenfor til en kop stærk kaffe eller sød te. Der har ikke bare været tid til gæster, men også plads, skulle de ønske at overnatte.

Man kan derfor godt undre sig over Lukas’ beretning om den ugæstfrie krovært! Har den mellemøstlige mentalitet ændret sig, siden Josef og Maria kom til Betlehem, eller har vi læst Lukas’ fortælling forkert og derfor også skrevet manuskriptet til krybbespillet forkert? Eller var der måske slet ikke noget herberg i Betlehem dengang?

Ordet herberg
Det græske ord, der i Lukas 2 er oversat med ”herberg”, katalyma, findes to steder i Lukasevangeliet, nemlig her i Luk 2,7 og så igen i Luk. 22,11 i forbindelse med Jesu sidste måltid sammen med sine disciple. Men mens det altså i Luk 2 oversættes ”herberget”, oversættes det i 22,11 med ”rum”. Disciplene er sendt af sted for at finde et rum til påskemåltidet og får anvist et ”rum”, der i det følgende vers beskrives som et ”stort rum ovenpå med hynder”, altså et ekstra rum – eller et gæsterum – stort nok til, at man kan ligge til bords på hynder. Her er der ikke tale om et sted, en kro eller et hotel, hvor man skal leje sig ind. Det har Lukas derimod et andet ord for i en tredje sammenhæng, nemlig i lignelsen om den barmhjertige samaritaner, hvor den forslåede mand bliver bragt til et pandokaion – et herberg. Dette tyder altså på, at det ikke var en egentlig kro, Josef og Maria kom til, men en almindelig familie, der i deres hus havde et ekstra gæsterum, som allerede var optaget.

Gamle huse
Besøger man gamle huse i landsbyerne i Israel og på Vestbredden – eller de rekonstruerede huse i Nazareth Village, ser man for det første ofte, at de har et rum ”ovenpå”, og at de for det andet er bygget ud fra en naturlig hule i klippen, så husets bagerste rum er en klippehule. Tænker vi dette med – og at det græske ord ”katalyma” ikke betyder et kommercielt hotelværelse, men snarere et stort gæsterum, kan vi fjerne den ugæstfrie krovært fra krybbespillet. Også på Jesu tid var gæstfrihed en del af kulturen. Det er derfor rigtig svært at forestille sig, at Josef, der jo havde familie i Betlehem, ikke blev inviteret indenfor, da han kom til byen og det endda med sin gravide forlovede. Den mellemøstlige gæstfrihed forbyder, at man afviser gæster. At afvise familiemedlemmer er ganske enkelt utænkeligt.

Ikke afvist
Men de to fik ikke plads i gæsterummet. Andre familiemedlemmer, som også skulle indskrives, var måske kommet først. I stedet blev de sidst ankomne henvist til det bagerste rum i huset, til klippehulen, hvor også dyrene holdt til i regntiden, og hvor der derfor var et fodertrug eller en krybbe. Sådan gik det til, at Jesus blev født i det, vi kalder en stald, og at Maria, da hun havde født ham, og efter at hun, som traditionen bød det, havde svøbt ham i klædestrimler, lagde ham i dyrenes fodertrug.

Til sine egne
Det kan godt være, at okser og æsler har overværet fødslen, men det har familiens jordmoder helt sikkert også sammen med huset øvrige kvinder. At Maria svøbte Jesus, er et udtryk for den omsorg, han blev vist. Ligesom det modsatte – ikke at blive svøbt – kan bruges om Jerusalem som et udtryk for, at det spæde barn blev forkastet og under dom (Ezek 16,4).

Jesus kom til sine egne – og han blev født som en af sine egne under omstændigheder, der var akkurat de samme som deres. Hverken mere simple eller mindre fornemme. Hans fattigdom var ikke stalden og de usle kår. Han blev ikke født i Herodes kongepalads, men hos sine egne og i et overfyldt hus. Derfor var der ikke var plads til den lille familie i gæsterummet. Hans fattigdom var, at han havde givet afkald på himlens herlighed. Det havde han gjort frivilligt. Grunden til de simple kår, som han blev født under, skyldtes ikke ugæstfrie mennesker, men syndige mennesker.

Eller mere præcist skal vi måske finde grunden til hans fattigdom i hans egen kærlighed til syndige mennesker, os, som han ved sin fattigdom har gjort rige.

Artiklen stammer fra magasinet TEL.
Læs mere på bibelskarkaeologi.dk.