Passer årstallene?

Har Lukas taget fejl, da han daterede Jesu fødsel? Poul Hoffmann har kigget på sagen.

Af Poul Hoffmann

Nogle gør opmærksom på det problem, at Kvirinius ifølge historieskriveren Josefus (år 37 - ca. 100 e.Kr.) var landshøvding i Syrien fra år 6 efter Kristus og gennemførte en folketælling i år 6/7. Det mentes fordum at være et bevis for, at Lukas ikke altid er pålidelig som historiker, og det er der nogle, som mener endnu. Snarere leverer netop dette sted hos Lukas imidlertid et ganske særligt bevis for hans pålidelighed og nøjagtighed. 

Kvirinius' løbebane kendes kun brudstykkevis, men én ting turde i det mindste være klar fra brudstykkerne: at han sad som romersk legat i Syrien også omkring år 7 f.Kr., og at den folketælling, som Lukas taler om, fandt sted på den tid. Nu er Kristus, som de fleste vil vide, ikke født på præcis det tidspunkt, vi tæller årstal fra; det blev udregnet omkring 530 e.Kr. af en munk ved navn Dionymus, som regnede nogle år forkert. Herodes den Store døde efter vor tidsregning i år 4 f.Kr., og da Kristi fødsel fandt sted i hans regeringstid, må den ligge før år 4, om end næppe længe før. 

Er række omstændigheder peger med størst sandsynlighed på året 7 f.Kr. Kvirinius var dengang kejserlig legat 'ad hoc', med særligt henblik på bekæmpelse af homonadenserne, et vildt og fjendtligt folkeslag i Taurusbjergene i Kilikien. Den ordinære landshøvding i Syrien hed på det tidspunkt Sentius Saturnius, men Kvirinius var udsendt ekstraordinært med særlige militære opgaver. 

Bemærkelsesværdigt nok siger Lukas ikke, at Kvirinius slev stod for folkeoptællingen i Judæa; det er rimeligt at antage, at det var noget, der sorterede under den ordinære landshøvding i samarbejde med Herodes, og kirkefaderen Tertullian fortæller netop, at det var Saturnius, der lod den foretage. Men Kvirinius var militærguvernør og administrationschef i Syrien, når det gjaldt ting, som vedrørte den homonadensiske krig. Og dermed bliver hele meningen hos Lukas lysende klar; han meddeler blot, at "dette var den første indskrivning, som skete, mens Kvirinius var landshøvding i Syrien" - utvivlsomt just for, at den ikke skal blive forvekslet med den anden indskrivning, der fandt sted fjorten år senere på et tidspunkt, hvor Kvirinius også var landshøvding i Syrien. Denne anden indskrivning, som Josefus altså taler om, huskes senere meget tydeligt, fordi den gav anledning til en opstand, der i øvrigt nævnes i 2. del af Lukas' værk: "Efter ham optrådte Judas fra Galilæa i skatteudskrivningens dage og fik en folkehob til at følge sig..." (Apostlenes Gerninger 5,37). 

Uddrag fra bogen: "Juleevangeliet - digt eller åbenbaring?" skrevet af Poul Hoffmann, udgivet på Unitas Forlag, København 1977. Citeret med tilladelse.