Lukas og hans kilder

Poul Hoffmann har kigget nærmere på, hvorfor vi kan regne med juleevangeliet, som evangelisten Lukas beskriver det.

Af Poul Hoffmann

Materialet til sit historieværk har Lukas dels fra omhyggelige kildestudier (Lukasevangeliet kap.1,1-4), dels fra det personlige bekendtskab med en række af de implicerede, dels fra egne oplevelser; til eventyrligheder er der ingen plads. 

Når det gælder beretningerne om Jesu fødsel, tyder alting på, at han i hovedsagen skriver på grundlag af samtaler med Maria. Hun var den eneste, der kunne fortælle nærmere om det, og - værd at bemærke - han har formodentlig været den eneste, hun rigtig kunne fortælle det til. Det er selvsagt ikke ting, hun har udbredt sig om til alle og enhver; der har ikke været indbudt til møde i forsamlingshuset, hvor Maria skulle underholde med sine erindringer, med lysbilleder af Gabriel, eller hvad det i øvrigt er for forestillinger, der kan rumstere i de moderne tiders underbevidsthed. 

Men Lukas var læge, græsk læge, det bedste, datiden havde på medicinens område. Intet kan være mere nærliggende end at han har været læge også for Jesu moder, vel både i Jerusalem og senere i Efesus, hvor hun skal have boet i Johannes' hus. At det netop er Lukas, der kan skrive udførligere om julens begivenheder, er ganske naturligt. Mange antager, at han selv diskret gør opmærksom på, at Maria er hans hovedkilde, når han nævner, at "Maria gemte alle disse ord sit hjerte og grundede over dem" (Luk. 2,19). 

Uddrag fra bogen: "Juleevangeliet - digt eller åbenbaring?" skrevet af Poul Hoffmann, udgivet på Unitas Forlag, København 1977. Citeret med tilladelse.