En jomfru føder Guds søn

ESAJAS' JULEEVANGELIUM: I Esajas' Bog 7 forudsiges en forunderlig fødsel, som betyder at Gud vil komme nær. Det gamle kongehus i Juda er vantro og afviser at stole på Guds hjælp i en alvorlig krise. Derfor lægger Gud nu helt nye juleplaner for fremtiden.

Dette er et udsnit af den italienske maler Duccios maleri (1308-1311): 'The Nativity with the Prophets Isaiah and Ezekiel'. I udsnittet ser man profeten Esajas og "juleevangeliet".

Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.
Es 7,14

Af Nicolai Winther-Nielsen

En jomfru skal føde et søn og "døbe" ham Immanuel - Gud er hos os! Gud kommer ind i verden ved en forunderlig fødsel. Så storslået er denne gamle forudsigelse af Esajas, der var profet i Juda Rige omkring 700 f.Kr. Det er et af de største udsagn om julen i Gammel Testamente.

De kristne har aldrig været i tvivl om, at det var et løfte om Jesu fødsel. Matthæus citerer det, da en engel fra Gud kommer til Josef og fortæller ham, at han forlovede, Maria, Jesu mor, er gravid ved Guds indgriben ved Helligånden:

Dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten: 'Jomfruen skal blive med barn.'
(Matt 1,22-23).

I Ny Testamente oversættes helt korrekt med jomfru, for Esajas brugte et ord, der ellers kun bruges om en helt ung ugift ung pige, der ikke er gift og ikke har haft sex - og altså ikke en ung kvinde.

Denne forudsigelse lå i forlængelse af det budskub, som profeten modtog, da han blev kaldet af Gud. Han fik at vide, at han skulle prædike for døve ører. Gud ville rydde ud i Judas byer så grundet, at der bare skulle stå en stub tilbage. Men den skulle så blive en spire for fremtiden: Dens stub er hellig sæd (Es 6,13). Esajas kaldte derfor sin søn for Shearjashub, 'en rest bliver tilbage' (7,3).

Nu seks år senere får Esajas en besked af Gud om møde Judas konge med den lille knægt ved hånden og så forkynde for ham, at han må tro på Gud (7,9). Juda blev belejret af Israel og Syrien, men Gud vil give sejr. Men kongen vil ikke stole på Gud, og heller ikke have et guddommeligt tegn til støtte for troen (7,11-12). Han stoler i virkeligheden mere på hjælp fra assyrerkongen, og derfor lader Gud ham også få denne "hjælp" - en forfærdelig forbundsfælle (7,17).
Samtidig skal Esajas så kritisere kongehusets vantro (7,13), og så forudsige en overnaturlig fødsel (7,14).

Senere hen udfolder profeten, hvad denne nyfødte søn skal gøre.

Læs Esajas' Bog, kapitel 7, vers 1-17.
Gå tilbage til Esajas' juleevangelium.