Herren kommer, Gud med os

ESAJAS' JULEEVANGELIUM: En af de mere populære salmer hedder "Blomstre som en rosengård". Her har Grundtvig ladet sig inspirere af Esajas' Bog 35 til at beskrive Jesu komme til jord. Men gad vide hvordan det egentlig udtrykkes i teksten fra Esajas' bog?

Dette er et udsnit af den italienske maler Duccios maleri (1308-1311): 'The Nativity with the Prophets Isaiah and Ezekiel'. I udsnittet ser man profeten Esajas og "juleevangeliet".

Ørkenen og det tørre land skal glæde sig,
ødemarken skal juble og blomstre,
den skal blomstre som rosen,
juble med stor fryd.
Den får Libanons herlighed,
Karmels og Sarons pragt.
De skal se Herrens herlighed,
vor Guds pragt.
Styrk de synkende hænder,
gør de kraftesløse knæ stærke,
sig til de urolige hjerter:
Vær stærke, frygt ikke!
Nu kommer jeres Gud med hævn,
Guds gengæld,
han kommer og frelser jer.

Es. 35, 1-4

Af Nicolai Winther-Nielsen

I Esajas 34 begynder profeten igen at tale om, hvordan Herren i voldsom vrede vil straffe alle folkeslagene, der har foregrebet sig mod Gud og hans folk.
Pludselig skifter han så til at male en lys fremtid i stærke billeder. Guds eget folk er indskrevet i en slags folkeregister - i Herrens bog - og nu samles de sammen fra det fremmede.

Det fortsætter så med billedet af den blomstrende og jublende ørken. Det er en meget poetisk beskrivelse af folkets hjemkomst til Israel. Nu står ørkenen i blomst som en stor vandrig have fuld af roser. Den bliver frodig som Libanons bjerge og som Israels kystslette.

Denne frodighed er et billede på, at folket nu vender hjem og ser Herrens herlighed i landet. Lidt tidligere har Esajas nævnt, at det vil ske ved at Guds egen ånd udgydes over dem, og den skaber retfærdighed og fred (32,15). Her er det Herrens egen store strålende herlighed og pragt, hans guddommelighed, der præger billedet.

De oplever noget af det samme som folket tidligere under ørkenvandringen, da de så Guds herlighed manifesteret i vagtlerne og mannaen (2 Mos 16,10).
Derfor kan de nu fatte mod og udvise styrke. Folket skal ikke længere ængstes for at være forladt af Gud. Frygt ikke, hedder det med stærke ord. Det begrundes her med, at Gud kommer med hævn (35,4). Det skal forstås på den måde, at folket nu får et plaster på såret efter alt det onde, som Edom har gjort imod dem (34,8). Meningen er da, at de får oprejsning efter alle deres lidelser.

Der er derfor ikke tale om at give igen med hævn, men om at få udfrielse og redning. Det er op til Gud at straffe overgrebene mod hans folk (Rom 12,19).

I resten af kapitlet taler Easjas om, at folkets øjne åbnes, og der banes vej for folket gennem ørkenen og Gud går med dem. Nu kommer de løskøbte hjem og der er glæde. Denne Guds herlighed oplevede jøderne også meget tæt på, da Jesus var her på jord (Joh 12,15)

Alt dette kan du læse meget mere om i Esajas' Bog 40 og 42 og mange andre steder i den sidste del af bogen.

Læs Esajas' Bog, kapitel 35, vers 1 - 10.
Gå tilbage til Esajas' juleevangelium.