Fødslen af Jesus' forgænger giver stærke reaktioner

Lukasevangeliet, kapitel 1, vers 57-80.

Foto: Stefan Vase

v57  Så kom tiden, da Elisabeth skulle føde, og hun fødte en søn. v58  Og hendes naboer og slægtninge hørte, hvor stor en barmhjertighed Herren havde vist hende, og de glædede sig med hende. v59  Den ottende dag kom de for at omskære drengen, og de ville opkalde ham efter hans far, Zakarias. v60  Da sagde hans mor: »Nej, han skal hedde Johannes.« v61  De sagde til hende: »Men der er ingen af det navn i din slægt,« v62  og med tegn spurgte de faderen, hvad han ville have, at drengen skulle hedde. v63  Han bad om en tavle og skrev: »Johannes er hans navn.« Og alle undrede sig. v64  I det samme fik han atter mund og mæle, og han talte og lovpriste Gud. v65  Alle de omkringboende blev grebet af frygt, og i hele Judæas bjergland talte man om alt dette. v66  Og alle, der hørte det, tog det til hjerte og sagde: »Hvad skal den dreng mon blive til?« For Herrens hånd var med ham.

Zakarias' lovsang
v67  Hans far, Zakarias, blev fyldt med Helligånden og profeterede:
      v68  Lovet være Herren, Israels Gud,
     for han har besøgt og forløst sit folk.
      v69  Han har oprejst os frelsens horn
     i sin tjener Davids hus,
      v70  sådan som han fra gammel tid har forkyndt
     ved sine hellige profeters mund:
      v71  at frelse os fra vore fjender
     og fra alle dem, som hader os,
      v72  at vise barmhjertighed mod vore fædre
     og huske på sin hellige pagt,
      v73  den ed, han tilsvor vor fader Abraham:
      v74  at fri os fra vore fjenders hånd
     og give os at tjene ham uden frygt
      v75  i fromhed og retfærdighed
     for hans åsyn alle vore dage.
      v76  Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet,
     for du skal gå foran Herren og bane hans veje
      v77  og lære hans folk at kende frelsen
     i deres synders forladelse,
      v78  takket være vor Guds inderlige barmhjertighed,
     hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os
      v79  for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge,
     og lede vore fødder ind på fredens vej.

v80  Drengen voksede op og blev stærk i ånden, og han var i ørkenen til den dag, da han skulle træde frem for Israel.