Løftet om fødslen af Jesus' forgænger

Lukasevangeliet, kapitel 1, vers 1-25.

Foto: Stefan Vase

Forord
v1  Eftersom mange andre har søgt at give en fremstilling af de begivenheder, som har fundet sted iblandt os, v2  sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere, v3  har også jeg besluttet nøje at gennemgå alt forfra og nedskrive det for dig i rækkefølge, højtærede Theofilus, v4  for at du kan vide, hvor pålideligt det er, som du er blevet undervist i.

Løftet om Johannes Døbers fødsel
v5  I de dage, da Herodes var konge over Judæa, var der i Abijas skifte en præst ved navn Zakarias. Hans hustru var af Arons slægt og hed Elisabeth. v6  De var begge retfærdige for Gud og levede uangribeligt efter alle Herrens bud og forskrifter, v7  men de var barnløse, for Elisabeth var ufrugtbar, og de var begge højt oppe i årene.

v8  Så skete det, mens Zakarias gjorde præstetjeneste for Gud, idet turen var kommet til hans skifte, v9  at det ved den sædvanlige lodtrækning blandt præsterne blev ham, der skulle gå ind i Herrens tempel og bringe røgelsesofferet, v10  og hele folkemængden stod udenfor og bad, mens ofringen fandt sted. v11  Da viste Herrens engel sig for ham, stående til højre for røgelsesofferalteret. v12  Zakarias blev forfærdet, da han så ham, og han blev grebet af frygt. v13  Men englen sagde til ham: »Frygt ikke, Zakarias! For din bøn er hørt. Din hustru Elisabeth skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes. v14  Han skal blive dig til fryd og glæde, og mange skal glæde sig over hans fødsel, v15  for han skal blive stor for Herren; han må ikke drikke vin og øl, men han skal fyldes med Helligånden allerede fra moders liv, v16  og mange af Israels børn skal han føre tilbage til Herren deres Gud. v17  Han skal gå foran ham i Elias' ånd og kraft for at vende fædres hjerte til deres børn og give ulydige et retfærdigt sind og skaffe Herren et folk, der er gjort rede.«

v18  Zakarias sagde til englen: »Hvordan kan jeg vide, at det er sandt? Jeg er jo en gammel mand, og min hustru er højt oppe i årene.« v19  Da svarede englen ham: »Jeg er Gabriel, som står for Guds ansigt, og jeg er sendt for at tale til dig og bringe dig dette glædelige budskab. v20  Men nu skal du blive stum og ikke kunne tale før den dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine ord, som vil gå i opfyldelse, når tiden er inde.«

v21  Imens stod folket og ventede på Zakarias og undrede sig over, at han blev så længe inde i templet. v22  Da han kom ud, kunne han ikke sige noget til dem, og de forstod, at han havde haft et syn i templet; han måtte gøre tegn til dem og var og blev stum. v23  Da de dage, han skulle gøre tjeneste i, var gået, tog han hjem. v24  Og efter disse dage blev hans hustru Elisabeth gravid, og hun lod sig ikke se i fem måneder, men tænkte: v25  »Det har Herren gjort mod mig i de dage, da han tog sig af mig og fjernede min vanære blandt mennesker.«