Herrens lidende tjener

Esajas' bog, kapitel 52, 13 - 53, 13.

Foto: Stefan Vase

      v13  Se, min tjener får lykken med sig,
     han knejser, han ophøjes og løftes højt.
      v14  Som mange gyste over ham
     – så umenneskeligt ussel så han ud,
     så ussel var hans skikkelse blandt mennesker –
      v15  sådan hensætter han mange folk i forundring,
     over ham lukkes munden på konger;
     for det, de ikke har fået fortalt, ser de,
     og det, de ikke har hørt, indser de.

       v1  Hvem troede på det, vi hørte?
     For hvem blev Herrens arm åbenbaret?
      v2  Han skød op foran Herren som en spire,
     som et rodskud af den tørre jord.
     Hans skikkelse havde ingen skønhed,
     vi så ham, men vi brød os ikke om synet.
      v3  Foragtet og opgivet af mennesker,
     en lidelsernes mand, kendt med sygdom,
     én man skjuler ansigtet for,
     foragtet, vi regnede ham ikke for noget.


      v4  Men det var vore sygdomme, han tog,
     det var vore lidelser, han bar;
     og vi regnede ham for en, der var ramt,
     slået og plaget af Gud.
      v5  Men han blev gennemboret for vore overtrædelser
     og knust for vore synder.
     Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
     ved hans sår blev vi helbredt.
      v6  Vi flakkede alle om som får,
     vi vendte os hver sin vej;
     men Herren lod al vor skyld ramme ham.


      v7  Han blev plaget og mishandlet,
     men han åbnede ikke sin mund;
     som et lam, der føres til slagtning,
     som et får, der er stumt, mens det klippes,
     åbnede han ikke sin mund.
      v8  Fra fængsel og dom blev han taget bort.
     Hvem tænkte på hans slægt,
     da han blev revet bort fra de levendes land?
     For mit folks synd blev han ramt.
      v9  Man gav ham grav blandt forbrydere
     og gravplads blandt de rige,
     skønt han ikke havde øvet uret,
     der fandtes ikke svig i hans mund.


      v10  Det var Herrens vilje at knuse ham med sygdom.
     Når hans liv er bragt som skyldoffer,
     ser han afkom og får et langt liv,
     og Herrens vilje lykkes ved ham.
      v11  Efter sin lidelse ser han lys,
     han mættes ved sin indsigt.
     Min tjener bringer retfærdighed til de mange,
     og han bærer på deres synder.
      v12  Derfor giver jeg ham del med de store,
     med de mægtige deler han bytte,
     fordi han hengav sit liv til døden
     og blev regnet blandt lovbrydere.
     Men han bar de manges synd
     og trådte i stedet for syndere.