Fødsel får stor betydning

Esajas' bog, kapitel 11, 1-10.

Foto: Stefan Vase

      v1  Men der skyder en kvist fra Isajs stub,
     et skud gror frem fra hans rod.
      v2  Over ham hviler Herrens ånd,
     visdoms og indsigts ånd,
     råds og styrkes ånd,
     kundskabs og gudsfrygts ånd;
      v3  han lever og ånder i frygt for Herren.
     Han dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser,
     fælder ikke dom efter, hvad hans ører hører;
      v4  han dømmer de svage med retfærdighed,
     fælder retfærdig dom over landets hjælpeløse.
     Han slår voldsmanden med sin munds stok,
     og med læbernes ånde dræber han den uretfærdige;
      v5  retfærdighed er bæltet om hans lænder,
     trofasthed bæltet om hans hofter.


      v6  Ulven skal bo sammen med lammet,
     panteren ligge sammen med kiddet;
     kalv og ungløve græsser sammen,
     en lille dreng vogter dem.
      v7  Koen og bjørnen bliver venner,
     deres unger ligger sammen,
     og løven æder strå som oksen.
      v8  Spædbarnet leger ved slangens hule,
     det lille barn stikker sin hånd
     ind i hugormens hul.
      v9  Ingen volder ondt eller ødelæggelse
     på hele mit hellige bjerg;
     for landet er fyldt med kundskab om Herren,
     som vandet dækker havets bund.


      v10  På den dag
     skal Isajs rodskud stå som et banner for folkeslagene;
     til ham skal folkene søge,
     og hans bolig skal være herlighed.