Af Heidi Graugaard

I september-oktober 2013 var jeg på en 800 kilometer lang vandretur på pilgrimsruten Camino de Santiago hen over Nordspanien. Jeg gik ruten ”Den franske Camino”, som hedder sådan, fordi den begynder i Sydfrankrig. ”Camino” er det spanske ord for ”vej”. Ruten bliver også kaldt Jakobsvejen, fordi endemålet for vandringen er det, som ifølge legenden er Skt. Jakobs (en af de tolv apostle) grav i katedralen i Santiago de Compostela.

I mere end tusind år har millioner af pilgrimme vandret på Caminoen. I dag er motiverne for en pilgrimsvandring mange og ikke længere nødvendigvis religiøse eller spirituelle. Mennesker fra hele verden rejser til Spanien for at gå den berømte pilgrimsrute. Der ligger mange herberg langs hele ruten med billige overnatningsmuligheder, så derfor kan det være et oplagt sted at vandre, hvis man generelt kan lide denne rejseform.

Jeg selv var både tiltalt af de fysiske udfordringer og den enkle livsstil, hvor man ikke skal koncentrere sig om andet end at gå, drikke, spise og sove. Men ikke mindst tænkte jeg på hele vandringen som en vandring sammen med Gud. Jeg tog af sted med en åbenhed overfor, hvordan Gud ville tale til mig igennem tanker, natur, andre mennesker mv.

Gud velsignede mig med berigende møder med andre pilgrimme fra hele verden, en tæt kontakt med Guds smukke natur og en god fornemmelse af, hvor simpelt livet kan være, når man lever i en rygsæk. I alt havde jeg 34 vandredage og herudover 3 hviledage undervejs. Jeg ser frem til at dele nogle refleksioner fra min rejse igennem december.

Læs alle afsnit i julekalenderen.

Heidi har taget en række billeder under sin tur på Caminoen. Julekalenderen er rigt illustreret med Heidis egne billeder.

Intro: Om Heidi på Caminoen

Hvad er Heidi på Caminoen for en julekalender? Det fortæller Heidi Graugaard selv om her. Hun var i september og oktober på en vandring for livet på Caminoen.

ERROR: Content Element type "templavoila_pi1" has no rendering definition!