ERROR: Content Element type "templavoila_pi1" has no rendering definition!

Af Heidi Graugaard

God's guidance is more something He does than something He gives.
Timothy Keller

Enkelte gange i løbet af Caminoen skulle jeg vælge imellem to ruter. Oftest handlede det om, at der langs den oprindelige Camino var bygget en større vej, så der var sidenhen lavet en alternativ rute, som gik væk fra kørevejen og tit var smukkere og mere udfordrende.

En morgen, hvor jeg var på vej ud af den landsby, jeg havde overnattet i, kom Charles fra Canada op på siden af mig. Han viste glæde ved at se mig igen, da det var nogle dage siden, jeg havde set ham sidst. Jeg forklarede, at jeg gik og tænkte på, hvilken vej jeg skulle vælge, da jeg havde læst i guidebogen, at vejen ville dele sig kort herefter. ”Du har allerede valgt”, sagde Charles. ”Vejen delte sig nemlig lige derhenne”, sagde han og pegede tilbage med et smil.

Vi vandrer i Guds ledelse, og somme tider ser vi først senere, at vi har truffet et betydningsfuldt valg, og at Gud har ledt os og velsignet den vej, vi valgte.

20. december: Gud leder, mens vi går

ERROR: Content Element type "templavoila_pi1" has no rendering definition!
ERROR: Content Element type "templavoila_pi1" has no rendering definition!