ERROR: Content Element type "templavoila_pi1" has no rendering definition!

Af Heidi Graugaard

På Caminoens højeste punkt står et jernkors, som bliver kaldt “Cruz de Ferro”. Her er der tradition for, at pilgrimme lægger en sten, som de har båret med i rygsækken hjemme fra deres bopæl. Det samme gjorde jeg.

Den dag, jeg vandrede op mod korset, var det tåget og koldt, og jeg kunne ikke se særligt mange meter frem på vejen. Det var smukt på sin egen måde, men jeg ærgrede mig også lidt over, at der ikke var klart vejr, nu hvor jeg skulle op på bjergtoppene.

Da jeg havde lagt mine byrder – symboliseret ved stenen – ved korsets fod og gik videre, begyndte solen langsomt at bryde frem. I løbet af en halv time blev en fantastisk smuk udsigt åbenbaret for øjnene af mig. Oplevelsen blev for mig et løfte om, at Guds helbredelse af os sker, mens vi går. Tågen letter, og vi får lov at se mere og mere af Guds virkelighed, når vi har lagt alt det, som har det med at tynge os ned, ved korset, og vi vandrer videre i tro.

19. december: Korset og udsigten

ERROR: Content Element type "templavoila_pi1" has no rendering definition!
ERROR: Content Element type "templavoila_pi1" has no rendering definition!