ERROR: Content Element type "templavoila_pi1" has no rendering definition!

Af Heidi Graugaard

Flere gange på Caminoen var jeg til messe, hvor præsten som afslutning velsignede pilgrimmene. En aften var jeg på sovesalen faldet i snak med Eric fra USA, og da klokken var tæt på otte, hvor der var messe i kirken, spurgte jeg, om han ville med derhen. Eric var ikke kristen og ikke vant til at gå i kirke, men sagde ja tak til at gå med.

Da selve messen var slut, blev pilgrimmene kaldt frem. Her talte præsten for en gangs skyld lidt engelsk. Efter at vi var blevet placeret i en halvcirkel, gik han rundt og hilste på hver enkelt og spurgte, hvilket land vi kom fra. Derefter tog han endnu en runde, hvor han strintede vievand i panden på os. På sin tredje runde lagde han hænderne på hoved og skuldre af hver enkelt og sagde: ”God bless you – buen Camino!”.

Det var en god oplevelse! Jeg var spændt på, hvad Eric ville sige til den katolske messe, som også var fremmedartet for mig selv. Men han var meget taknemlig for, at jeg havde inviteret ham med. Det var lige, hvad han havde brug for, sagde han. ”I feel blessed now!”. 

13. december: Pilgrims-velsignelse

ERROR: Content Element type "templavoila_pi1" has no rendering definition!
ERROR: Content Element type "templavoila_pi1" has no rendering definition!